MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Kriger - Dar Salim og Danica Curcic Dar Salim og Danica Curcic. | Foto: Karoline Tiara Lieberkind / TV 2

Miso Film producerer krimidrama til TV 2

Tv-stationens nye dramaserie "Kriger" får ifølge planen premiere i efteråret 2018, efter optagelserne netop er gået i gang.

AF

Kameraerne er netop begyndt at rulle i forbindelse med optagelserne til det kommende TV 2-drama "Kriger". Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Tv-serien, der er et krimidrama og handler om loyalitet blandt krigsveteraner, rockere og politifolk, er skrevet af Simon Pasternak og Christoffer Boe. Sidstnævnte er også instruktør på miniserien og står bl.a. bag spillefilmen "Spies og Glistrup" (2013).

"Det er helt fantastisk, at Christoffer Boe, som er en instruktør i særklasse, har haft mod og lyst til at kaste sig over tv-serie-formatet. Det er en ære, at han vil være med til at løfte TV 2s fiktion, som vi har store planer med. Jeg er helt sikker på, at hans visuelle kunnen og kunstneriske vision vil løfte dansk tv-drama til et nyt niveau med 'Kriger', siger Katrine Vogelsang, TV 2s fiktionschef, i meddelelsen.

Miniserien er skemalagt til at få premiere på TV 2's hovedkanal i efteråret 2018 og bliver på seks afsnit. På rollelisten er bl.a. Dar Salim, Danica Curcic, Lars Ranthe, Nicolas Bro og Søren Malling.

Serien produceres af Miso Film, der tidligere har produceret krimiserien "Dicte" til TV 2. Producenten har desuden stået bag "1864" til DR1 og skal producere Netflix første nordiske serie, "Grey", der også ventes at få premiere i 2018.

"Kriger" produceres for TV 2 i samarbejde med Filminstituttet, Media, Nordisk Film- og TV Fond og Fremantle International Sales. I 2016 fik projektet støtte fra Public Service Puljen, der administreres af Filminstituttet, på samlet 800.000 kr.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her