MediaWatch

Viaplays topchef stopper

Streamingtjenestens adm. direktør de seneste år har valgt at forlade selskabet. Ny direktør er fundet internt.

Jonas Karlén stopper med øjeblikkelig virkning som adm. direktør i Viaplay, der er TV3-ejeren MTG's streamingtjeneste. Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Ifølge Viaplay er det Jonas Karléns egen beslutning at forlade Viaplay, som han har været ansat hos siden 2008, hvor han de seneste to år har været adm. direktør.

"Det har været en fantastisk oplevelse at lede Viaplay-teamet, der med sit vedholdne fokus på konstant udvikling af indhold og brugeroplevelsen, har etableret Viaplay, som den førende streamingtjeneste i Norden. Jeg har værdsat hvert minut, og jeg vil fortsat forblive en stor fan af Viaplay," udtaler Jonas Karlén i meddelelsen.

Det fremgår ikke af meddelelsen, hvorfor Jonas Karlén har valgt at stoppe, og hvad fremtiden byder på.

Ny topchef er i forvejen nøglefigur

Jonas Karléns afløser er fundet internt i Ira Gladnikoff. Hun blev i 2015 chief commercial officer (CCO) i Viaplay og har ifølge MTG været en af nøglepersonerne til at udvikle Viaplay, som en af de mest foretrukne streamingtjenester i Norden.

"Vi ønsker Jonas alt godt med sine nye udfordringer og takker ham for hans ni år hos MTG, og for at have ledet Viaplays vellykkede udvikling. Det er dejligt, at vi har den bedst tænkelige efterfølger i Ira, som har stor erfaring inden for digital underholdning. Ira har, som Viaplay's CCO, en stor andel i Viaplays kommercielle succes," udtaler Anders Jensen, direktør for MTG i Norden og adm. direktør for MTG i Sverige, i meddelelsen.

Ira Gladnikoff afløser Jonas Karlén som adm. direktør i Viaplay. Hun kommer fra en stilling som chief commercial officer.

Viaplays nye topchef glæder sig til sine nye udfordringer.

"Viaplay er min passion, og jeg er stolt over at få muligheden for at lede så stærkt et team, hvor vi giver vores kunder en bredere og mere varieret streaming-oplevelse end nogen anden tjeneste på markedet. Samtidig er der store muligheder for at arbejde sammen med vores andre MTG-varemærker for, at kunne levere en endnu mere integreret og engageret underholdningsoplevelse," udtaler Ira Gladnikoff.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere