MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
RITZAU_62875803 (1).jpg Mette Bock under gårsdagens besøg på fællesskolenHammelev Sct. Severin i Haderslev. | Foto: /ritzau/Gregers Tycho

Bock: DR skal finde de unge

Kulturministeren indledte i går møderække med danskerne med besøg hos 6. klasser i Haderslev. "DR skal finde ud af, hvor de unge er," lyder budskabet blandt andet fra ministeren.

AF

Det er ikke nok at lave en app, og DR skal finde ud af at nå de unge ad de kanaler, som de unge bruger. Det siger kulturminister Mette Bock til Politiken.

Udmeldingen kommer i forbindelse med, at kulturministeren i går tog hul på en række borgermøder, hvor danskere kan give deres syn på medier og public service. I går indledte Mette Bock møderne med et besøg hos tre 6. klasser i Haderslev.

"Ligesom jeg nu tager ud og taler med de unge i stedet for bare at læse rapporter, tror jeg, at DR skal finde ud af, hvor de unge er, og så se at få det indhold, som man gerne vil have ud til de unge, til at være der, hvor de er. Det er i hvert fald en overvejelse. Og det tror jeg også, man er begyndt at overveje i DR. For børnene er trods alt ikke helt små. De er på vej til at få grundlagt nogle medievaner, som kommer til at følge dem et stykke tid," siger Mette Bock til Politiken.

I alt deltager Mette Bock i syv borgermøder i det, hun kalder "en generationsrejse".

Borgermøderne er en del af de forberedelser, som kulturministeren gør sig forud for de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, der skal træde i kraft fra 2019. Regeringen vil efter planen fremlægge sit udspil til forliget i foråret 2018.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her