MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Tobias Hansen, DR.jpg Tobias Hansen. | Foto: Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen © Type 1

P3-vært bliver nyt ansigt for DR Sporten

DR Sporten får ny vært. Tobias Hansen er hentet fra radioprogrammet "Liga på P3", hvor han de seneste år har kommenteret sport i æteren.

AF

Efter sommerferien bliver Tobias Hansen ny vært på DR Sporten på DR1. Han skifter fra en stilling som vært på DR P3-programmet "Liga på P3", som er kanalens daglige sportsudsendelse, hvor han har været siden 2012. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Den nye vært flytter med, når DR Sporten rykker teltpælene op og får nye lokaler i Aarhus fra begyndelsen af 2018. Underdirektør i DR Nyheder og ansvarlig for DR Sporten, Anders Kern Boje, ser det som en styrke at få velkendte og erfarne kræfter med.

"Tobias er allerede kendt som en dygtig radiovært på 'P3 Liga' med en stor viden og interesse for sport. Med Tobias tilføjer vi endnu en stærk profil til et utrolig kompetent hold af medarbejdere, der skal være med til at sikre, at vi fortsat kan være blandt de bedste til at levere sport til den brede danske befolkning. Jeg glæder mig til at se Tobias prøve kræfter i sin nye værtsrolle, når vi sender fra de nye rammer i Aarhus fra 2018," siger Anders Kern Boje i meddelelsen.

Tobias Hansen, 38, har arbejdet med sportsjournalistik, siden han blev færdiguddannet journalist i 2009. I DR har han bl.a. tidligere været fodboldkommentator og livereporter for DR under VM i Brasilien i 2014, OL i Rio de Janeiro i 2016 og Paralympics samme år.

"For mig kan Sporten på DR noget helt specielt. Vi bringer selvfølgelig historien om Zlatan eller Wozniacki, men vi har også fokus på den ukendte danske bueskytte, der har vundet en flot medalje ved VM. Sport er følelser og garanteret underholdning. Det er jubel og gråd, og derfor skal både små og store historier formidles. Det kan godt være, der ikke sidder 99.000 tilskuere som på Camp Nou, men derfor er følelserne på det intime jyske stadion jo ikke mindre, når holdet sejrer eller taber. Og det skal vi på DR Sporten formidle i stort omfang,” siger Tobias Hansen i meddelelsen.

Danskerne: Det ønsker vi af DR  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her