MediaWatch

Mangeårig chef for Fox News er død

I 1960'erne blev et møde med Richard Nixon indgangen til politik for Roger Ailes, tidligere chef for Fox News.

Roger Ailes, mangeårig republikansk kampagnestrateg og chef for tv-kanalen Fox News, er død, 77 år. Det oplyser Fox News.

Hans hustru, Elizabeth, skriver i en meddelelse, at hun er "i dyb sorg og knust". Hun betegner sin mand som en "patriot".

 

Breaking News: Former Fox News chairman and CEO Roger Ailes has died, his family announced. pic.twitter.com/AksPdNSZaI

— Fox News (@FoxNews) 18. maj 2017

Roger Ailes har stået i spidsen for Fox News, siden kanalen for første gang gik i luften i 1996.

Sidste år måtte han træde tilbage fra den øverste chefpost på grund af beskyldninger om sexchikane. Ailes afviste, at der var hold i beskyldningerne, men indgik forlig med den kvindelige studievært, der hævdede at være blevet krænket af ham.

Under Roger Ailes' ledelse har Fox News opnået høje seertal og stor politisk indflydelse. Fox News er den amerikanske præsident Donald Trumps foretrukne nyhedskanal.

Han begyndte sin karriere inden for tv-verdenen i 1960'erne. I forbindelse med et debatprogram på tv mødte han republikaneren Richard Nixon, som siden blev valgt til USA's præsident, skriver Fox News.

Han blev Nixons medierådgiver og har siden været konsulent for flere amerikanske præsidenter. Han rådgav også Donald Trump under valgkampen sidste år.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere