MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Stig Hasner.jpg

DK4-ejer sætter spørgsmålstegn ved flere DR-programmer

Mange af DR's programmer er "rendyrket" kommercielle, mener DK4's ejer, Stig Hasner, der i en kronik stiller flere spørgsmål til public service-debatten.

AF

"X Factor", "Den store bagedyst" og "Gift ved første blik" er gode underholdningsprogrammer - spørgsmålet er, om det også er er vigtigt tv og public service, skriver DK4's ejer og grundlægger, Stig Hasner, i en kronik i Berlingske fredag.

"Mange af DR's formater er rendyrket kommercielle, og de er ofte udviklet til reklamefinansierede kanaler med afhængighed af høje seertal. Hvorfor findes de så i stigende grad på DR, der tilføres ca. 3,6 mia. kr. hvert år for ikke at være tvunget til at tage den slags hensyn? Eller for at være mere præcis: Hvilke programmer, hvilket indhold producerer og viser DR ikke for de penge, de bruger på dyre programmer, der mere naturligt kunne produceres og sendes af andre? Disse berettigede spørgsmål stiller ikke kun mange borgere, men også kommercielle aktører, brancheforeninger og politikere sig for tiden," skriver Stig Hasner, der også stiller spørgsmålet, hvordan DR kan opfylde sin public service-kontrakt, når huset ifølge ham producerer mere kommercielt indhold og mindre kerne public service-indhold.

Stig Hasner efterlyser i kronikken fokus på stofområder som EU og litteratur i public service-sammenhæng og mener, at tiden er til moden den store diskussion om "det vanskeligt definerbare public service-begreb" og om tv- og medieindhold i det hele taget.

Debatten om public service mærker for tiden et gevaldigt opsving som optakt til de forhandlinger om et nyt medieforlig, der for alvor går i gang næste år. I den kommende tid afholder både Kulturminister Mette Bock (LA) og DR en række debatmøder om public service og medieindhold, som MediaWatch beskrev tidligere på ugen.

Byge af public service-debatter rammer danskerne  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her