MediaWatch

EU-Kommissionen godkender Murdochs multimilliard-opkøb

Rupert Murdoch skaber et vidtrækkende medieimperium, efter at 21st Century Fox har fået grønt lys fra EU-Kommissionen til at gennemføre købet af den britisk/europæiske tv-organisation Sky.

Mediemogulen Rupert Murdoch har nu fået EU-Kommissionens ord for, at kæmpefusionen mellem 21st Century Fox og Sky officielt kan gå igennem.

Det fremgår af en pressemeddelelse. 21st Century Fox offentliggjorde i slutningen af 2016, at selskabet ville købe de resterende 61 procent af aktierne i Sky for 11,7 mia. pund (omkring 100 mia. kr.).

Murdochs planer har mødt massiv kritik fra flere sider. Britiske politikere som den tidligere leder af Labour-partiet Ed Miliband og den tidligere erhvervsminister Vince Cable var ude og advare mod, at fusionen af de to mediehuse går igennem.

Et tidligere forsøg fra Murdochs side på at købe Sky gennem selskabet News Corp kollapsede i 2011 i kølvandet af en de største skandaler i britisk pressehistorie, da News of the World blev afsløret i at have aflyttet politikere og kendisser.

Også den britiske tv-myndighed Ofcom er i gang med at undersøge, om købet giver Rupert Murdoch og 21st Century Fox for stor kontrol med nyhedsudbuddet i Storbritannien, og om Murdoch-familien er en "egnet og hæderlig" ejer af tv-koncernen efter involveringen i News of the World-skandalen.

 

Murdoch anklages for europæisk kampagne mod public service

Murdochs Sky-bud undersøges af tv-myndighed

Politikere vil stoppe Murdochs Sky-køb

Murdochs mediekæmpe Fox er på vej til at overtage Sky

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere