MediaWatch

Tidligere DR-vært og korrespondent Jens Nauntofte er død

Jens Nauntofte, mangeårige vært på TV-Avisen, døde mandag efter kort tids sygdom.

Jens Nauntofte (th.) interviewer her forfatter Peter Øvig Knudsen (tv.) på en bogmesse i Forum for år tilbage.

Efter kort tids sygdom døde Jens Nauntofte, mangeårige vært på TV-Avisen, mandag. Det bekræfter hans kone, Maria Stenz, til Ekstra Bladet.

Jens Nauntofte blev 78 år gammel.

"Jeg har ikke lyst til at sige så meget, for jeg er på vej til bedemanden, men jeg bekræfter, at Jens døde i går. Til sidst ville hans hjerte ikke mere, selv om lægerne virkelig kæmpede. Hvis du endelig skal skrive noget, så vil jeg gerne have, du skriver, at jeg synes, det danske sygehusvæsen er helt enestående fantastisk. Det er, hvad jeg har lært af dette forløb, og på den baggrund synes jeg, at alle skal betale deres skat med glæde. Jeg har ikke ord for, hvor godt vi er blevet behandlet," lyder det fra Maria Stenz.

Jens Nauntofte var i mange år vært og korrespondent på DR, hvor han blev ansat i 1977. Han gik på pension i 2008, da han fyldte 70 år.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Ny formand for Medienævnet

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et nyt Medienævn, og det betyder nye folk i hovedparten af stolene. Blandt andet formanden er nyudnævnt.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere