MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
tv2.jpg

TV 2 indleder samarbejde med dokumentarfestival

For at understrege tv-stationens prioritering af dokumentarer indgår TV 2 et nyt samarbejde med CPH:Dox forud for forårets dokumentarfilmfestival.

AF

I forbindelse med den forestående dokumentarfilmfestival, har CPH:Dox og TV 2 indledt et nyt samarbejde. Det oplyser TV 2 på sin hjemmeside.

Ifølge Thomas Breinholt, programchef på TV 2, er det indledt på baggrund af et ønske om at fremhæve TV 2 høje prioritering af dokumentarer i sin sendeflade.

"Vi står i en tid, hvor fake news, nye medievaner og store internationale selskaber med lynets hast ændrer den måde, vi forstår verden omkring os på. Midt i den omvæltning står dokumentarfilm som et fyrtårn, der både tør kæmpe for det væsentlige og udfordre vores holdninger på samme tid. Det vil vi gerne markere sammen med CPH:Dox," siger Thomas Breinholt i meddelelsen.

Resultatet af samarbejdet bliver, at TV 2 stiller flere dokumentarer, der har premiere på kanalen senere på året, til rådighed for festivalen, når den løber af stablen den 16.-26. marts. Derudover vil der blive arrangeret flere debatter i forbindelse med visningerne, der sætter fokus på mediernes ansvar og rolle i den sociale og politiske offentlighed, oplyser parterne. TV 2 udvider samtidig sit Play-univers med en række ældre dokumentarer under festivalperioden.

Om samarbejdet bliver en tilbagevendende affære, fremgår ikke af TV 2's oplysninger.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her