MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
ChristianGodske_720x348px.jpg Christian Godske. | Foto: PR/TV 2/Henrik Ohsten

TV 2 henter nyt medlem til salgsledelsen

TV 2 har været på fangst hos mediebureau og føjer Christian Godske til den kommercielle ledergruppe. Databerigede og målrettede tv-reklamer bliver blandt hans fokusområder.

AF

Christian Godske tiltræder 1. februar en nyoprettet stilling hos TV 2 som head of commercial product development. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Han kommer fra en stilling som nordisk digital direktør hos mediebureauet Mediacom. Hos TV 2 bliver Christian Godskes opgave at udvikle kommercielle produkter, særligt i krydsfeltet mellem reklamesalg og abonnements-tv.

TV 2 har som ambition at tilbyde målrettede reklamer på TV 2 Play, som i højere grad henvender sig til den enkelte bruger. Og det er bl.a. i det lys, ansættelsen af Christian Godske skal ses.

"Christian Godske er en af de dygtigste i den danske mediebranche, når det kommer til digitale kompetencer, og jeg er både glad og stolt over, at han deler vores vision om fremtidens tv-reklame, og at han har samme ambitioner om at sætte en ny dagorden på reklamemarkedet," siger Flemming Rasmussen, kommerciel direktør hos TV 2, i pressemeddelelsen.

Christian Godske vil referere til Flemming Rasmussen og bliver en del af TV 2's kommercielle ledergruppe, der desuden består af salgsdirektørerne Peter Olafsson og Stig Møller Christensen samt chef for kommercielle partnerskaber, Jacob Fischer-Nielsen.

"Digitale forretningsmodeller og nye digitale muligheder har præget min karriere i mange år, og med de ambitioner, som TV 2 har for fremtidens tv-reklame og for databeriget produktudvikling, får jeg en unik mulighed for at forene TV 2s store kompetence inden for tv-reklame med min erfaring omkring digital og databeriget reklame," udtaler Christian Godske.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her