MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Stéphanie Surrugue.jpg Foto: Lars E. Andreasen

DR ryster posen for korrespondenter

Stéphanie Surrugue bliver ny international korrespondent med base i Paris. Samtidig udnævner DR nye korrespondenter i USA, Sydamerika og Afrika.

AF

Efter at have dækket den amerikanske valgkamp tager Stéphanie Surrugue turen over Atlanten og bliver ny international korrespondent for DR med base i Paris. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Med udgangspunkt i Frankrigs hovedstad skal hun bl.a. følge det forestående præsidentvalg sammen med større begivenheder fra verdens brændpunkter.

DR's korrespondenter

  • Stéphanie Surrugue - International-korrespondent
  • Steffen Kretz - USA-korrespondent
  • Lillian Gjerulf Kretz - USA-korrespondent
  • Kim Bildsøe Lassen - Storbritannien-korrespondent
  • Søren Bendixen - Afrika-korrespondent
  • Kristian Almblad - Sydamerika-korrespondent
  • Michael Reiter - Tyskland-korrespondent
  • Puk Damsgård - Mellemøst-korrespondent
  • Michael S. Lund - Mellemøst-korrespondent
  • Karin Axelsson - EU-korrespondent
  • Ole Ryborg - EU-korrespondent
  • Philip Khokhar - Asien-korrespondent
  • Matilde Kimer - Rusland-korrespondent
  • Anna Gaarslev - Europa-korrespondent
  • Steffen Gram - International-korrespondent
"Stéphanie har en helt særlig evne til at håndtere og formidle store historier som f.eks. det amerikanske valg og terrorangreb i Paris på et fagligt meget højt niveau. Stéphanie brænder for at være til stede ved de store internationale begivenheder, og derfor er hun den helt rigtige i denne stilling," udtaler indholdschef i DR, Sandy French, i pressemeddelelsen.

Stéphanie Surrugues første arbejdsdag som international korrespondent bliver 1. marts.

Nye USA-korrespondenter

Mens hun tager turen tilbage til Europa, sender DR friske kræfter den anden vej. Nye korrespondenter i USA med base i Washington bliver Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz, der ligeledes danner par privat.

Steffen Kretz er i øjeblikket international korrespondent, mens Lillian Gjerulf Kretz er vært på DR1-programmet "Sundhedsmagasinet". De to flytter til USA til sommer.

I sidste uge meddelte DR, at en anden USA-korrespondent, Johannes Langkilde, til sommer vender tilbage til Danmark efter fire år i Guds eget land. Fra juli bliver han den ene af to gennemgående værter på den sene udgave af TV Avisen.

Fokus på Sydamerika og Afrika

Udover udskiftning i USA udnævner DR en ny korrespondent med fast base i Brasilien. Det bliver 41-årige Kristian Almblad. Han har de seneste tre år boet og dækket Brasilien for DR, men bliver fra årsskiftet korrespondent for hele kontinentet.

DR skruer ligeledes op for dækningen af det afrikanske kontinent med udnævnelse af Søren Bendixen som fast Afrika-korrespondent. Han får base i Danmark, men skal fremover dække kontinentet gennem hyppige rejser dertil.

Søren Bendixen har tidligere været nyhedsvært på DR2 og været Asien-korrespondent for DR.

USA-korrespondent vender hjem til værtsjob  

DR dropper anmelderrost satireserie  

Bock: Ingen grund til at støtte medier der kan klare sig uden  

Redaktionschef på TV 2 Business stopper  

Tv-panel vokser frem mod ny seermåling  

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her