MediaWatch

Nordiske TV-stationer rotter sig sammen mod Netflix og HBO

Dramaproducenter i hele Norden mødes for at støbe kuglerne til nye, store fællesnordiske produktioner, som skal kunne hamle op med streamningtjenesters serieproduktion.

Faren for, at de nordiske dramaforbrugere vælger at lade sig underholde af Netflix' Frank underwood og HBOs Elliot Alderson i stedet for DRs Birgitte Nyborg eller TV2s Rita er så stor, at TV-stationerne nu vil gå sammen med sine nordiske kollegaer for at lave nye, store dramaproduktioner. Det skriver Berlingske.

For nylig har dramachefer fra private såvel som statsejede indholdsproducenter i Danmark, Norge og Sverige holdt det første fællesnordiske møde, hvor man har diskuteret en ny strategi for samarbejder på tværs af landegrænser. Det sker i en erkendelse af, at der nok ikke kommer flere penge til produktionerne, selvom konkurrencen presser sig på.

"Behovet er presserende. Vi har et medielandskab, hvor internationale spillere som Netflix og HBO rykker meget stærkt ind, og hvis vi skal have nogen som helst mulighed for at matche det, er i vi nødt til at arbejde endnu tættere sammen i Norden, end vi gør i dag," siger TV2s fiktionschef, Katrine Vogelsang, til Berlingske.

Hun tilføjer, at de fleste af broadcasterne har behov for mere drama i sendefladen. Andre kilder forklarer til Berlingske, at de traditionelle TV-stationer også kan være udfordret af de nuværende aftaler mellem producenterne, som betyder, at medieforbrugerne kun kan streame udenlandsk produceret indhold i et kort tidsrum.

Filmlance, Nimbus Film, SVT og DR har tidligere sammen produceret tre sæsoner af seersuccesen Broen.

DR har høje forventninger til salget af Bedrag

DR: Tiden er løbet fra nordic noir

Analyse: Netflix' vækst aftager

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere