MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_40499203.jpg Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

4 ting får DR's kon-kurrenter op i det røde felt

Fra kommerciel tilgang til klagesang: DR's ageren har givet større succes, men færre venner de senere år, skriver Michael Dyrby, der her opridser fire grunde til hvorfor.

MICHAEL DYRBY

Om Michael Dyrby

  • Selvstændig rådgiver i Dyrby & More og producent hos Monday
  • Tidligere nyhedsdirektør for TV 2
I flere uger har debatten om DR's fremtid bølget, fortrinsvis mellem de borgerlige politikere og DR's ledelse. Man skulle tro, at tiden ville mindske afstanden mellem parterne, men hvis man lyttede til debatten på Copenhagen TV Festival, hvor både DF's Søren Espersen og DR2's chef Christoffer Guldbrandsen kaldte hinandens argumenter for "forstemmende", er parterne ikke  kommet nærmere en fælles forståelse. Tværtimod. Parterne har svært ved at forstå  hinanden, og DR har svært at forstå, hvorfor de stort set ingen venner har.

Så her kommer en oversigt over handlinger, der får DR´s konkurrenter op i det røde felt:   

1. "DR jamrer og klager" 

De fleste forslag om ændringer i Danmarks Radio bliver som regel afvist ved fordøren. Forslagene bliver stort set skudt ned med en dommedagskanon. Seneste eksempel er DR-formand Michael Christiansens trussel om amerikanske tilstande og demokratiets forfald, hvis DR skulle blive skåret med 25 pct. Og da tidligere kulturminister Per Stig Møller (C) ville finde en enkelt frekvens til Radio24syv i 2012, blev den taget fra P2, der dengang sendte klassisk musik. Omlægningen blev dengang omtalt som et anslag mod den klassiske kultur i et toneleje, der næppe er belæg for i dag.

Den nuværende hårde retorik fra begge sider er derfor slet ikke ny, og Søren Espersen, DF, sammenlignede derfor på sessionen i Tivoli Congress Hotel direkte med besparelser i Forsvaret og kaldte dem mere omfattende end det, partiet nu foreslår for Danmarks Radio. Ganske enkelt fordi han er træt af DR's jamren, som han  sagde. DR har rent faktisk afskediget folk, de har fået mindre i licens, og de har lagt yderligere produktioner ud i produktionsmiljøet de seneste 10 år. Men DR vinder ikke gehør, fordi de  ofte er på bagkant og dermed drukner deres reelle handlinger i jammer.

2. "DR siger et og gør noget andet"

"Danske medier skal holde op med at bekæmpe DR­ - fjenden er de internationale aktører som Facebook, Google og Apple". Denne sætning har DR's generaldirektør sagt lige så  længe, som Danske Mediers kampagne mod DR's netaktiviteter har kørt. DR har i den nuværende situation et forklaringsproblem. Mens generaldirektøren peger på den fælles  fjende i udlandet, samarbejder DR i udpræget grad med Facebook ved at forære dem indhold i store mængder.

DR styrker på den måde Facebook, mens de kommercielle konkurrenter i øjeblikket kæmper for at finde ud af, om Facebook er en ven eller en fjende. På samme måde stiller DR deres programmer til rådighed for Apple TV, uden at de skal betale den samme afgift (retransmission), som danske og udenlandske kanal­distributører skal. Det giver teknologi­giganten en fordel, som er helt unødvendig. DR skal naturligvis  stille programmer til rådighed for alle danskere på alle mulige måder, men DR får ingen venner, så længe hykleriet er så tykt.      

3. "DR opfører sig kommercielt" 

Danmarks Radio har de seneste fire år opnået betydelig succes. Faktisk var det OL i London og tiden derefter, der gav et stort løft især på tv­ med en udpræget kommerciel tankegang. Programplanlæggerne tænker og schedulerer som de kommercielle aktører, hvor der er stor forskel på hverdage og weekender (her hører fredag med).

TV­ Avisen på DR1 kan eksempelvis ikke have fast sendetidspunkt kl. 21.30 hele ugen, der skal gøres plads til  underholdning om fredagen og Barnaby om lørdagen. Trailerproduktion og markedføring er en væsentlig del af en kommerciel kanal, der skal hente seere til annoncørerne. DR har taget den disciplin til sig. Der findes ikke et program eller en radiokanal, der ikke afvikler en stigende mængde trailere. Tag blot det netop afsluttede OL. Selv ikke overgangene fra første halvleg til pausen i en håndboldkamp er længere fredet. Der modprogrammeres og tænkes i flow for at holde på seerne.

Men den direkte anledning til den ophedede diskussion er dr.dk's brug af artikler fra andre medier. Radioavisen har i adskillige år citeret historier fra danske dagblade, uden det har været et problem. Det blev blot betragtet som reklame og som et særligt skulderklap. Men i den nuværende situation, hvor aviserne er stærkt  pressede på annoncer og oplag, skal dagbladene finde en ny forretningsmodel. De digitale platforme er udset til at være motoren og derfor provokerer det dagbladene, at DR "forærer" nyheder væk eller endda "stjæler" dagbladenes nyheder og afleverer dem til forbrugerne. 

DR har succes på seer­-, lytter­- og brugertal ved at benytte en kommerciel tilgang og en kommerciel mentalitet. DR vil vinde hver gang. Det er et stærkt commitment, som har givet  succes over for brugerne og medarbejderne. Men det giver ingen venner uden for huset.

4. "Fordi vi kan ­i DR" 

Danmarks Radio har betydelige ressourcer og mulighed for at sætte muskler bag sine satsninger. Både Folketingsvalget og de store sportsbegivenheder har fået et stærkt boost de seneste år. Ved det seneste valg blev samtlige partiledere mandsopdækket af flere journalister og fotografer fra DR ­uden nogen reel begrundelse - udover at DR kan.

Ved det seneste OL, hvor DR delte rettigheder med TV 2, blev de fleste transmissioner dobbeltproduceret. F.eks kommenterede både DR og TV 2 åbningsceremonien. Begge kanaler vil have deres egne folk på lydsiden, men som forbruger er det ikke afgørende, at der findes to selvstændige versioner af den samme begivenhed. Det er et spild af ressourcer, som vil fortsætte, fordi DR kan. Og fordi DR på mange måde definerer public service mere end politikerne.

Magtdemonstrationer og selvfedme skaber sjældent venner. Derfor er det nærmest ironisk, men måske ikke overraskende, at det er den kommercielle tilgang og den skarpe fokusering, der på samme tid har styrket DR og gjort DR sårbar. En stor del af DR's succes er nemlig skabt via anvendelse af segmentering, som for mange år siden var forbeholdt de kommercielle kanaler. De mange kanaler, ­DR2 til de veluddannede, DR3 til de yngre, DR Ultra til de store børn og så videre. Radioens P3 målrettet de helt unge, P4 til familien og hele den digitale  portefølje med P7 mix, P6 har givet DR en stærk kontakt til næsten alle danskere. Men det er samtidig blevet åbenlyst og tydeligt for DR's kritikere, hvad der kan undværes. Det er blevet utroligt let for DR's kritikere at skære i DR's a la carte-tilbud.

Debatten kommer nu til at sløve hen, men det er tydeligt, at DR vil møde forandringer.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her