MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_50905289.jpg James Bond, spillet af Daniel Craig, var med til at sikre fremgang til landets biografer. | Foto: Jonathan Olley/AP/Polfoto/Arkiv

James Bond og Klovn trak danskerne i biffen sidste år

Der blev solgt markant flere biografbilletter sidste år end i 2014. Danske film stod for 30 pct.

RITZAU

Selvom streamingtjenester tilbyder film og serier efter eget valg direkte ind i stuen, er det stadig populært at gå i biografen.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år blev solgt 13,8 millioner biografbilletter, og det er ikke set bedre siden 2009.

Topscoreren blandt de mange film, der havde premiere i 2015, var James Bond-filmen Spectre, der blev set af 884.209. Den blev dermed den mest sete Bond-film herhjemme siden 1976.

Den syvende Star Wars-film, The Force Awakens, havde først premiere 15. december, men nåede alligevel at blive set af 521.070 mennesker før nytår.

Dermed kiler den sig ind på årets andenplads foran danske Klovn Forever, der var 355 billetter fra at være set af en halv million danskere.

Børnefilm satte sig i øvrigt på tre af de 10 pladser med filmene Min Søsters Børn og Guldgraverne, Inderst Inde og Minions.

Danske film udgjorde 30 procent af billetsalget, mens amerikanske film stod for halvdelen af salget.

Der findes 161 biografer i Danmark, der tilsammen råder over 432 sale. Det er 12 flere end i 2014.

/ritzau/

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her