MediaWatch

Produktionsselskab udvider holdet

Produktionsselskabet Make Sense Film & TV har ansat to nye profiler for at løfte internationalt fokus.

Josefine Volqvartz (tv) og Natasha Guman.

To nye ansættelser skal sætte fokus på produktion af internationalt tv-indhold hos Make Sense Film & TV. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Josefine Volqvartz er hyret som ansvarlig for internationale tv-produktioner, hun har senest arbejdet som tv-journalist for Al Jazeera English. Samtidig er Natasha Guman ansat, som senest har været social media manager for tiltaget Feminist Task Force i New York og tidligere har arbejdet som tv-journalist i DR.

Blandt de første opgaver, der venter holdet, er produktionen af nyhedsindslag, debatter og social media-dækning i forbindelse med kvindekonferencen, Women Deliver i København i maj, skriver selskabet.

Make Sense Film & TV ApS blev stiftet i 2012 og er ejet af Murad Ahmed, tidligere vært på DR2 og journalist på TV 2, samt Rikke Sternberg. Selskabet, der har kontor i Odense og København N., beskæftiger 12 og havde i 2014, der er det seneste regnskab, en bruttofortjeneste på 771.000 kr. og et driftsresultat på 202.000 kr. Overskuddet lød på knap 150.000 kr.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere