MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
tv2_norge.jpg

Egmont: Public service-nyheder i Norge giver ikke overskud

TV 2 Norge kom ud af 2015 med stort millionoverskud, men Egmont afviser, at koncernen tjener penge på tv-kanalens public service-nyheder i Norge.

AF

259 mio. kr. lød overskuddet før finansielle poster på sidste år i TV 2 Norge. Det positive resultat på bundlinjen skyldes dog ikke public service-penge, som det Egmont-ejede mediehus har modtaget af den norske stat for sin nyhedsdækning.

Det fastslår Egmonts adm. direktør Steffen Kragh over for Kampanje.

"Rapporten fra NHH (Norges Handelshøyskole, red.) viser, hvad det koster at producere nyheder, og der er ingen fortjeneste i det. Offentlige penge skal gå til public service-forpligtigelsen, og det er vi villige til at udføre. Nu venter vi med spænding på, at ministeriet kommer med sit udspil," siger Steffen Kragh.

TV 2 Norge har i dag en aftale med den norske stat om tilnyde public service-indhold. Som en del af aftalen har tv-kanalen desuden forpligtiget sig til at have sit hovedsæde i Bergen.

Ny aftale ved årsskiftet

Den nuværende aftale mellem den norske stat og TV 2 Norge udløber med udgangen af 2016. Et flertal i det norske parlament Stortinget bakker op om en ny aftale med en kommerciel public service-udbyder.

Norges kulturminister snakker derfor med forskellige spillere på det norske mediemarked som bl.a. Schibsted, Discovery og MTG om udformningen af en ny aftale.

En af TV 2 Norges konkurrenter har dog tidligere udtrykt skepsis over, om andre medier end den Egmont-ejede tv-kanal får mulighed for at byde ind som kommerciel public service-leverandør.

"Det er helt indlysende, at det her er skræddersyet til TV 2. Der bliver ingen reel konkurrence om det kommercielle public service-opdrag på tv, sådan som flertallet i Stortinget lægger op til med denne indstiliing. Jeg synes, dette såkaldte forlig er ganske vagt. Der er meget, som sendes tilbage til regeringen, så det er endnu uvist, hvor det ender til sidst," udtalte Trygve Rønningen, topchef hos MTG i Norge, i midten af februar til Kampanje.

Rettet: I en tidligere version skrev vi, at TV 2 i Norge modtog penge for den norske stat for at lave public service-indhold. Det er forkert. TV 2 Norge har en aftale med den norske stat om tilbyde public service-indhold.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her