MediaWatch

Dansk Discovery-boss får finsk tv-forretning under sig

Den danske topchef for Discovery Networks skal stå i spidsen for tv-koncernens forretning i Finland. Han fortsætter som adm. direktør i Discovery i Danmark.

Adm. direktør i Discovery Networks Danmark Christian Kemp får større ansvar i den internationale tv-koncern. Med øjeblikkelig virkning får Christian Kemp nemlig også ansvaret for Discovery Networks Finland.

Det meddeler tv-koncernen i en pressemeddelelse.

Christian Kemp overtager ansvaret for den finske forretning fra Juha Järvelä, som har været konstitueret på posten i en periode. Juha Järvelä vender tilbage til sin hidtidige position som økonomidirektør. Christian Kemps rolle bliver at styrke Discoverys tv-forretning i Finland "ved at skabe yderligere værdi for kommercielle partnere og forbrugere", oplyser Discovery.

Udnævnelsen får ingen betydning for den danske del af Discovery, som Christian Kemp fortsat vil være adm. direktør for.

”Vi har øget vores investeringer i Finland gennem lanceringen af nye kanaler, styrkelsen af eksisterende kanaler samt investeringer i indhold. Christian har en meget stærk kommerciel baggrund, og hans forretningsekspertise bliver uvurderlig i vores arbejde med at skabe ekstra værdi i vores tv-forretning i Finland," udtaler Dominic Coles, driftsdirektør i Discovery Networks Northern Europe.

Vil bruge danske erfaringer

Christian Kemp ser frem til udfordringen og mener, at hans erfaringer fra det danske marked er en stor styrke.

”Jeg er meget begejstret for at slutte mig til det finske hold. Seningen hos Discovery Networks Finland er i en rigtig god udvikling med en vækst på 27 pct. sidste år, og 2016 er startet endnu bedre. Det finske mediemarked er i øjeblikket på vej gennem faser, som det danske allerede har passeret. Derfor tror jeg, at min danske ekspertise vil være en stor styrke i Finland,” udtaler Christian Kemp.

Christian Kemp blev ansat i det daværende SBS i Danmark i 2005. Fra 2006 til 2013 var han kommerciel direktør, inden han blev adm. direktør, da Discovery i 2013 opkøbte SBS i Norden. Tidligere har Christian Kemp arbejdet for MTG, bl.a. som direktør for New Media.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Politikens Lokalaviser skal finde ny direktør efter kvaler på det svenske marked, flere medlemmer af Nordjyske Mediers bestyrelse stopper, og støttekroner regnede ned over branchen. Kom med på rundtur i ugens gang i mediebranchen.

Liberale EU-politikere varsler kamp mod fake news

Journalist og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har stået i spidsen for den første politik til bekæmpelse af fake news for de liberale EU-politikere, der bl.a. vil kæmpe for bedre støttemuligheder til den uafhængige, undersøgende journalistik.

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere