MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
tony hall BBC.jpg

BBC-chef: Nødvendigt med ny millliardbesparelse

Dyre dramaer og sportsrettigheder tvinger BBC til at øge besparelser med yderligere en milliard ifølge topchef.

AF

BBC havde i forvejen besparelser for 700 mio. pund (6,7 mia. kr.) om året på dagsordenen, men det beløb har vist sig ikke at være nok. Det er nødvendigt at skære yderligere 100 mio. pund – svarende til 963 mio. kr. – af budgettet årligt, mener BBC’ generaldirektør Tony Hall. Det skriver The Guardian.

Årsagen til den ekstra besparelse er de stigende omkostninger til dyre dramaer og sportsrettigheder.

BBC modtager 3,7 mia. pund (35,6 mia. kr.) årligt, og organisationen skal over en periode på de kommende fem år spare 23 pct. af det beløb - hvert år vel at mærke.

Hvor den britiske public service-udbyder vil finde alle besparelserne, er endnu ikke fastlagt, men generaldirektør Tony Hall fastslår, at smertegrænsen er nået efter den seneste udmelding.

”Aftalen, som vi nåede til enighed med regeringen om i juli, er aftalen. Den giver os finansiel stabilitet. Så jeg burde ikke nu behøve at pointere, at vi ikke kan leve med nogen yderligere besparelser,” siger Tony Hall ifølge The Guardian.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her