MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
optagelser til dichte polfoto Sebastian Buur Gundvald-version3.jpg Foto: Sebastian Buur Gundvald/Polfoto

Piratkopiering koster dansk film millioner om året

Det koster dansk film mange millioner i tabte indtægter om året, at danskere finder film ulovligt på nettet i stedet for at gå i biografen. Producentforeningen overvejer at gå med i brevkampagne mod filmpirater.

AF

Piratkopiering afholder hvert år 15 pct. af filmseere fra at gå en tur i biografen, fordi de kan finde filmen ulovligt på nettet. Det skriver Politiken med henvisning til en undersøgelse fra Carnegie Mellon Univeristy i USA.

Piratkopiering betyder ifølge undersøgelsen, at amerikanske film går glip af 9 mia. kr. hvert år i tabte entreindtægter. Oversat til danske forhold ville film i biograferne herhjemme indspille 180 mio. kr. mere, end tilfældet er i dag. Alene for danske films vedkommende ville beløbet være 54 mio. kr., hvis piratkopisterne så film i biografen i stedet for at finde dem ulovligt på nettet, skriver Politiken.

"Og det ville være en meget stor gevinst for dansk film at tjene de ekstra penge, for i dag giver 9 ud af 10 film underskud," siger direktør i Producentforeningen, Klaus Hansen, til Politiken.

Kampen mod filmpirater har stor betydning for økonomien i den danske filmindustri. Derfor overvejer brancheforeningen, der repræsenterer producenter af film, tv, reklamefilm og computerspil, at gå med i den verserende kampagne, hvor advokatfirmaer på vegne af det danske filmselskab Scanbox og en række udenlandske filmselskaber har sendt breve ud til flere tusinde forbrugere.

De er blevet mødt af krav om at betale 1500-2000 kr., fordi der er blevet registreret ulovlig streaming på deres ip-adresse. Ifølge Klaus Hansen overvejer Producentforeningen at gå med i kampagnen, fordi den hidtidige indsats fra Rettighedsalliancen, der er en tværfaglig interesseorganisation, som bekæmper piratkopiering gennem oplysningskampagner, ikke er tilstrækkelig til at sætte en stopper for de ulovlige pirattjenester på nettet.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her