MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_48377744.jpg Foto: Jens Dresling/Polfoto

Regeringen fremsætter forslag om friere tv-valg

Venstre forventes i dag at fremsætte et lovforslag, der skal give lejere bedre mulighed for frit valg af tv-aftale.

AF

Beboere i lejelejligheder har udsigt til lettere at kunne vælge tv-kanaler til og fra, skriver dr.dk. I dag forventes Venstre at fremsætte et lovforslag, der ændrer reglerne, så boligforeninger ikke længere er bundet af en fælles tv-aftale.

Regeringen sætter frit tv-valg på dagsordenen

Lovforslaget berører 650.000 danske husstande, der i dag betaler til samme tv-løsning.

"Det er dybest set nogle ordninger, der har overlevet sig selv. Det giver god mening at gøre op med det for at give folk den optimale frihed, og for at folk ikke skal betale for noget, de ikke ser," siger Venstres medieordfører Morten Løkkegaard til dr.dk.

Regeringens lovforslag har været ventet og bygger ikke mindst på en analyse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lavede sidste år. Den viste, at der potentielt ligger en besparelse på 68 mio. kr. for lejere om året i at ophæve bindingen på tv-valg og åbne for mere konkurrence. For nogle beboere vil det dog også kunne blive dyrere at overgå til en individuel løsning.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her