MediaWatch

Jeremy Clarkson undskylder og betaler erstatning

Den tidligere "Top Gear"-vært har som led i forlig sagt undskyldt og betalt erstatning til den producer, han overfaldte for et år siden.

Jeremy Clarkson, den tidligere stjernevært på bilprogrammet "Top Gear", har indgået et forlig med en produceren Oisin Tymon, som værten for et år siden angreb både verbalt og fysisk, skriver BBC.

Episoden betød, at Jeremy Clarkson blev fyret fra BBC, der står bag "Top Gear". Senere forlod de øvrige værter Richard Hammond og James May også programmet.

Forliget mellem parterne betyder, at Jeremy Clarkson skal betale Oisin Tymon 100.000 pund, svarende til 940.000 kr., og give produceren en undskyldning.

"Jeg vil gerne gentage, at intet af dette på nogen måde var hans (Oisin Tymon, red.) skyld," siger Jeremy Clarkson til BBC.

Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May skal fremover lave et bilprogram for Amazon, mens "Top Gear" har samlet et nyt værtshold bestående af bl.a. radiovært Chris Evans og Matt LeBlanc, som er kendt fra tv-serien "Venner".

Forsiden lige nu

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere