MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
tv2_norge.jpg

Medie: Staten vil ikke kompensere norsk TV 2

Ifølge NRK vil et flertal i det norske Stortinget lægge op til, at det norske TV 2 ikke skal kompenseres for sin nyhedsproduktion, når den nuværende aftale udløber.

AF

Alle partier i det norske parlament med undtagelse af Fremskrittspartiet vil i dag præsentere et oplæg for den kommende statsstøtte til medier. Det skriver NRK.

Og ifølge det norske medie vil politikerne ikke kompensere TV 2 Norge for nyhedsproduktion og for at beholde sit hovedkontor i Bergen. Det har ellers tidligere været fremme, at et flertal i Stortinget ville bakke op om det.

Det har imidlertid mødt kritik fra andre kommercielle aktører, at TV 2 skulle have kompensation for de opgaver. Der er indkaldt til pressemøde senere på dagen, hvor Stortingets familie- og kulturudvalg vil fremlægge sine planer for mediestøtten.

Den nuværende aftale mellem TV 2 og den norske stat udløber med udgangen af 2016. TV 2 er ejet af danske Egmont.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her