MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Pressefoto Peter Carsten Petersen CFO.jpg Peter Carsten Petersen, CFO, MTG Danmark | Foto: PR

MTG udnævner ny CFO

Den danske gren af MTG har fundet en ny kassemester i egne rækker.

AF

Peter Carsten Petersen er udnævnt til ny CFO, eller på dansk økonomidirektør, hos MTG Danmark. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den nye direktør har været ansat i koncernen i 10 år og har senest været CFO for selskabet MTGTV A/S. Efter en ændring af organisationen i 2015 er den danske del af forretningen blevet samlet under MTG-brandet, og selskabet skal fremover kun have én økonomidirektør. Det valg er altså faldet på Peter Carsten Petersen.

"Peter Carsten Petersen har leveret en fremragende indsats gennem 10 år, og det var derfor et helt naturligt valg at rekruttere i egne rækker til en CFO til den samlede danske MTG-forretning. Han har den nødvendige forståelse for hele forretningen og har de evner, der skal til for at kunne supportere og udfordre vores forretning og ledelsen bedst muligt," udtaler Kim Poder, adm. direktør for MTG Danmark, i en pressemeddelelse.

Den nye direktør glæder sig over at fortsætte i selskabet.

"MTG er unikt positioneret til fortsat at levere i den rivende udvikling, som vores industri befinder sig i. Vi vil fortsætte med at investere i det rette indhold og platforme, som skal sikre, at vi leverer de produkter, som kunderne efterspørger i dag. Jeg ser frem til fortsat at være en del af det suveræne team, som MTG Danmark er, og til de spændende opgaver, der ligger forude," siger Peter Carsten Petersen i pressemeddelelsen.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her