MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Clement Kjersgaard Polfoto Joachim Adrian.jpg Foto: Joachim Adrian/Polfoto/Arkiv

DR offentliggør udskrift af Mette Frederiksen-interview

Talkshowet "Vi ses hos Clement" vil fremover lægge udskrifter af interviews med politikere på DR’s hjemmeside.

AF

Hvad blev der egentlig spurgt om, og ikke mindst svaret, da tv-værten Clement Kjersgaard for nylig havde Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, i studiet til talkshowet "Vi ses hos Clement"?

Nysgerrige kan nu få syn for sagen, da DR har valgt at offentliggøre en fuldstændig udskrift af det omtalte interview.

En lignende mulighed får seerne for alle politiske interviews fra programmet. De vil blive transskriberet og offentliggjort på talkshowets hjemmeside.

"Fra og med udsendelsen 31/1 vil "Vi ses hos Clement"-redaktionen offentliggøre komplette udskrifter af de politiske interview. På den måde kan seere, journalister m.fl. i ro og mag genfinde alle spørgsmål og svar, som de faldt i udsendelsen," skriver redaktionen bag programmet på dr.dk.

Det skabte polemik og udbredt debat, da tv-værten Clement Kjersgaard for nylig interviewede med S-formand Mette Frederiksen. Beskyldninger om manglende svar og konstante afbrydelser føg efterfølgende frem og tilbage i talkshowets slipstrøm.

Tidligere justitsminister Morten Bødskov satte efterfølgende spørgsmålstegn ved, om Clement Kjergaard var sprunget ud som politiker og afkrævede et svar fra Danmarks Radios ledelse.

S-politikernes angreb på journalisten fik kulturminister Bertel Haarder (V) til over for Ritzau at minde sine kolleger om armlængdeprincippet og bad politikerne om at blande sig udenom DR’s redaktionelle arbejde.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her