MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_45923985.jpg Boxer TV's adm. direktør, Ulf Lund. Ifølge Boxers svenske moderselskab oplever Boxer hård konkurrence om de danske tv-seere. | Foto: Carsten Bundgaard/Polfoto/Arkiv

Boxers moderselskab løfter top- og bundlinjen

Bredbåndsaktiviteter skæpper i kassen, mens indtjeningen er dykket inden for betalings-tv for selskabet bag Boxer.

RITZAU FINANS

Det svenske selskab Teracom Boxer, der sælger bredbånd og tv i Danmark og Sverige, har haft fremgang på både toplinjen og bundlinjen i 2015, hvor højere salg af internetløsninger trækker op.

Selskabets omsætning steg sidste år med lidt over 100 mio. svenske kr. til 4 mia. svenske kr. Det var med til at løfte driftsoverskuddet, der steg med 59 mio. svenske kr. til 601 mio. svenske kr.

Ser man på de enkelte segmenter, er det selskabets bredbåndsaktiviteter, der har skæppet i kassen, da indtjeningen omvendt er dykket inden for betalings-tv.

Det skyldes blandt andet en lavere kundebase, marketingudgifter og nye produktlanceringer, skriver selskabet i sit regnskab. Boxer skriver i regnskabet, at det i løbet af fjerde kvartal har vundet kunder på tv-området.

Der er ikke tal for det danske marked isoleret set, hvor Boxer blandt andet konkurrerer med TDC, men selskabet kalder markedet stærkt konkurrencepræget.

"I Danmark er konkurrencen om tv-seerne stor. Flere spillere med alternative distributionsplatforme er etablerede på markedet. Markedet indeholder en blanding af uafhængige leverandører og udbydere forbundet til tv- eller mobiludbydere," skriver Teracom Boxer.

/ritzau/FINANS

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her