MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_52438464.jpg Foto: Tim Donnelly/AP/Polfoto

Superbowl får næsten 112 millioner seere i USA

111,9 millioner tv-seere så Denver Broncos vinde Superbowl over Carolina Panthers sent søndag.

RITZAU

Selv om næsten 112 mio. tv-seere i USA havde tændt for søndagens Superbowl, missede den store sportsbegivenhed sidste års seerrekord.

Superbowl nummer 50 i rækken fik 2,5 mio. seere færre end sidste års finale, hvor New England Patriots vandt.

Det skriver flere nyhedsbureauer.

Denver Broncos vandt 24-10 over Carolina Panthers. Det faktum, at kampen var uden spænding mod slutningen, er formentlig årsag til, at rekorden ikke blev slået for andet år i træk. 

Alligevel rangerer årets Superbowl nu som historiens tredjemest sete tv-program i USA.

I staten Nevada, hvor spil og kasinoer udgør en stor del af indtægterne, blev der spillet for op mod en mia. kr.

/ritzau/

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her