MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_35717085.jpg Foto: Polfoto/DR/Per Arnesen/Arkiv

Tidligere dramachef: "1864" var et politisk projekt

DR's tidligere dramachef siger, at den stort opsatte serie om det danske nederlag i 1864 var rettet mod Dansk Folkeparti.

AF

Serien "1864" vakte megen debat, da den rullede over skærmen på DR i 2014. Nu fortæller tidligere dramachef i DR, Ingolf Gabold, at serien for ham var et politisk projekt, bl.a. rettet mod Dansk Folkeparti, skriver Politiken.

Han fortæller til avisen, at han med serien ville "diskutere hele den isolation, der ligger i Dansk Folkepartis meget nationalistiske tro på Danmark og det danske."

"I "1864" diskuterede vi, hvorvidt vi er europæere eller danskere. Det er det mest væsentlige debatemne i dansk politik, fordi folk er delt i to lejre. Det helt store ideologiske punkt er, om vi vil et Europa, så vi kan klare de udfordringer, der kommer. Eller om vi vil prøve at isolere os og håbe på, at vi får lov at slippe for resten af verden ved at sige, at vi er danske. Det er hoveddiskussionen. Og den har du kraftedeme lov at føre i en serie som "1864". Også i et public service-medie. Hvis det ikke er det eneste, du tordner igennem med i et halvt år," siger Ingolf Gabold til Politiken.

Udmeldingen fra den tidligere dramachef møder kritik fra Katrine Winkel Holm, Dansk Folkepartis medlem af DR's bestyrelse, der kalder det "skandaløst."

Ingolf Gabold var dramachef i DR fra 1999 til 2012, hvor han blev afløst af Piv Bernth.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her