MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
Klap Film.jpg Fra venstre: Viktor Sloth, Tue Kempf og Martin Strandgaard | Foto: PR

Mayday køber århusiansk produktionsselskab

Mayday investerer og køber 100 pct. af selskab i Aarhus. Dermed er Mayday repræsenteret i Danmarks fire største byer.

AF

Mayday Film har fundet tegnebogen frem og har købt Klap Film, der har hjemme i Aarhus. Det oplyser Mayday i en pressemeddelelse.

Klap Film har produceret bl.a. film, billede og lyd til selskaber som Bestseller, Hi-Fi Klubben og Microsoft. Opkøbet betyder, at Mayday nu har afdelinger i landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg.

"Aarhus er Danmarks næststørste by og et vitalt centrum for kreativitet i Danmark. Overtagelsen af Klap Film er en stor drøm, der går i opfyldelse, og betyder, at vi nu bliver fuldt dækket med afdelinger i Aarhus, Odense, Aalborg og København. Således står vi rigtigt godt rustet til vores videre udvikling af selskabet til glæde for vores kunder og medarbejdere," siger Tue Kempf, direktør i Mayday, i pressemeddelelsen.

Klap FIlm var tidligere ejet af reklamebureauet Envision og kommunikationsbureauet Marv.

"Hos Envision og Marv er vi glade for, at også Mayday Film har fået øje på Klap Films unikke kompetencer. Med salget af Klap Film vil der med sikkerhed kunne sættes ekstra fart i udviklingen af ny filmkreativitet i Aarhus. Vores ambition har aldrig været selv at drive et produktionsselskab, men at få tilført erfarne filmfolk til selskabet for at sikre den fortsatte udvikling. Det må man sige, er sket nu," siger Anders Tranæs, adm. direktør i Marv, i pressemeddelelsen.

De to hovedmænd bag Klap Film er Martin Strandgaard og Viktor Sloth.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her