MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_46005325.jpg Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Polfoto/Arkiv

Filmfolk kritiserer gebyr til Robert-prisen

Selvom arrangør af Robert-prisen allerede har sat gebyrer på indstillinger ned, møder gebyrerne stadig kritik fra mindre producenter.

AF

Mindre producenter og dokumentarister risikerer aldrig at komme i betragtning til en Robert-pris, fordi det koster op til 5.000 kr. at indstille en film til den prestigefyldte pris, lyder kritikken fra flere filmfolk, skriver Politiken.

"Kunstneriske vurderinger er ikke noget, man skal kunne købe – det skal være noget, ens værk berettiger til eller ikke berettiger til. Ellers betyder det, at fattigrøve som mig ikke har en chance," siger instruktør Christian Braad Thomsen, der har droppet at indstille sin dokumentarfilm "Fassbinder - at elske uden at kræve", til Politiken.

Det koster mellem 1500 og 5000 kr. at indstille en spillefilm til Robert Prisen, mens dokumentarfilm koster 2500 kr., dokumentarkortfilm 1500 kr., tv-serier 7000 kr. og korte tv-serier 5000 kr.

Priserne er dog lavere end tidligere, fordi Danmarks Film Akademi, der arrangerer Robert-festen, har sænket gebyrerne for at imødekomme kritikken, fortæller bestyrelsesmedlem Jacob Neiiendam. Han så gerne, at det var gratis at indstille, men fortæller, at beløbene finansierer prisshowet, og at ingen i bestyrelsen får betaling for deres arbejde.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her