MediaWatch

Tv-producenter overså advokats millionlån

Referet fra bestyrelsesmøde fra 2008 viser, at tv-producenter overså lån udstedt af Johan Schlüter til fransk forretningsmand.

Producentforeningen overså selv et millionlån, som advokaten Johan Schlüter i 2009 udbetalte til en fransk forretningsmand for Producentforeningens rettighedspenge, skriver Finans.

Historien kom tidligere på ugen frem i Berlingske, hvor Johan Schlüter udtalte, at lånet er det eneste, han fortryder i den verserende sag. Oplysningen fik Producentforeningen til at beskylde Johan Schlüter for at have hemmeligholdt lånet, men faktisk fremgik lånet af et referat fra et bestyrelsesmøde i foreningen CAB under Producentforeningen i december 2008.

"Det er rigtigt. Jeg kan bare konstatere, at ingen bestyrelsesmedlemmer har nogen erindring om, at det har været omtalt på mødet, og det har heller ikke været oplyst i regnskaberne efterfølgende," siger Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen, til Finans.

Producentforeningen opdagde først lånet i forbindelse med optrevlingen af den verserende sag. Det er endnu ikke lykkedes at inddrive lånet.

Opdateret: Det er præciseret i både overskrift og brødtekst, at referatet , hvori lånet fremgår, er fra et bestyrelsesmøde i foreningen CAB under Producentforeningen.

Forsiden lige nu

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere