MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
tv2.jpg

Ny vært på TV 2's morgenflade

TV 2 skifter ud blandt værterne på "Go' morgen Danmark, hvor seerne kan møde et nyt ansigt fra februar.

AF

Efter ni år som vært på TV 2’s ”Go’morgen Danmark” har Morten Resen besluttet at holde en lang pause fra skærmen. Han afløses fra midten af februar af Michael Robak. Det skriver TV 2 på sin hjemmeside.

Det er første gang, at den 46-årige journalist og forfatter kommer til at optræde foran kameraerne som studievært, men Michael Robak har 17 års erfaring med tv-mediet. Han har bl.a. været redaktør på ”Station 2” og redaktionschef på TV 2 Nyhederne og TV 2 News.

”Jeg har aldrig haft en drøm om at blive studievært. Men da TV 2 ringede og spurgte, om jeg havde lyst, tænkte jeg, at det ville være en stor, personlig udfordring og takkede ja. Jeg har prøvet at lave både lange dokumentarer og korte nyheder, men "Go' morgen Danmark" bliver en helt ny måde for mig at lave aktualitet på. Det er et fedt program, som er tæt på danskernes hverdag, og jeg glæder mig til at komme i gang,” siger Michael Robak til TV 2.

Michael Robak overtager Morten Resens rolle og får dermed Louise Wolff som medvært i morgentimerne. Hos TV 2 har man store forventninger til det nye ansigt på skærmen.

”Michael Robak kommer til at passe fantastisk ind på holdet omkring Go'-programmerne, og med sin store faglighed og personlighed er jeg sikker på, at han fra dag ét vil bidrage positivt til, at danskerne fortsat vil få en god og inspirerende start på dagen,” siger Helle Sønderby, TV 2-redaktør på ”Go' morgen Danmark” og ”Go' aften Danmark”.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her