MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_42733651.jpg Foto: Lars Krabbe/Polfoto

Fransk sag endte med dom til Johan Schlüter

I efteråret blev rettighedsadvokaten frifundet i en sag om bedrageri, men der var ikke tale om en frifindelse i alle sagens forhold.

AF

I oktober oplyste rettighedsadvokat Johan Schlüter, at han var blevet frifundet i en fransk sag om bedrageri. Det viser sig imidlertid ikke at være det komplette billede af sagen, skriver Berlingske Business.

Johan Schlüter og Maurice Khardine var ved første retsinstans blevet idømt fængselsstraffe for bedrageri mod George El Assidi, som er arving til visesangeren Charles Trenet. Det forhold blev de to frikendt for ved appelretten.

Til gengæld blev Johan Schlüter og Maurice Khardine ifølge retsdokumenter, som Berlingske er i besiddelse af, dømt for andre forhold. Det gælder bedrageri eller forsøg på bedrageri af musikforlaget Editions Raoul Breton og SACEM, som ifølge Berlingske er det franske svar på det danske Copydan.

"Det andet interesserede jeg mig ikke meget for, fordi sagen i udgangspunktet drejede sig om bedrageri af El Assidi," siger Johan Schlüter til Berlingske.

Han oplyser til Berlingske, at han vil anke dommen.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her