MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
viaplay.jpg

Viaplay skruer voldsomt op for priserne i Sverige og Norge

Streamingtjenesten hæver prisen for den største pakke med 65 pct. i Norge og 50 pct. i Sverige. Årsagen er dyre sportsrettigheder.

AF

Viaplay har annonceret prisstigninger for sine danske på kunder fra 10. februar. Herhjemme stiger den månedlige udgift for en tv-pakke med adgang til sport, film og serier fra 229 kr. til 299 kr. Det svarer til en stigning på 30 pct.

Dyre sportsrettigheder får Viaplay til at hæve prisen  

Det er dog betydeligt mindre den prisstigning, som Viaplays norske kunder kan se frem til for en tv-pakke, der også består af sport, film og serier. I Norge stiger den månedlige udgift nemlig med 65 pct. - fra 199 norske kr. (154 kr.) til 329 norske kr. (255 kr.).

Flere kunder har allerede luftet deres utilfreds med prisstigningen, og Viaplay forventer, at den vil føre til et fald i kundebasen, skriver Kampanje.

"Når man laver denne form for forandring, så vil nogle kunder naturligvis på kort eller lang sigt opsige af tjenesten eller nedgradere (deres abonnement, red.). Det afhænger helt af, hvilke seervaner man har. Mange sportselskere vil stadig føle, at de får utrolig meget for pengene, men det ligger i sagens natur, at man får en forskydning af kundebasen," siger Jessica Sjöberg, kommunikationschef hos Viaplay, til Kampanje.

Viaplay hæver i samme ombæring prisen i Sverige, hvor den store tv-pakke stiger fra 299 svenske kr. (241 kr.) til 449 svenske kr. (362 kr.), skriver svenske Resume. Det svarer til en prisstigning på 50 pct.

Forklaringen på de stigende priser er indkøbet af flere og dyrere sportsrettigheder samt investeringer i ny tekniske løsninger.

I modsætning til Viaplays kunder i Norge har abonnenter på den store tv-pakke i Danmark og Sverige adgang til at se fodboldkampe fra den engelske Premier League.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her