MediaWatch

Overskuddet falder blandt filmproducenter

Danske filmproducenter kæmper med at fastholde indtjeningen, der er dalet betydeligt siden 2012, viser en gennemgang.

Mens de danske biografer ikke har haft svært ved at tiltrække publikum det seneste år, hvor film som Star Wars og "Klovn Forever" havde premiere, kniber det for danske filmproducenter med at bevare indtjeningen, skriver Finans.

Ifølge en gennemgang af 26 filmproducenters regnskab, som Deloitte har foretaget, er det samlede resultat faldet fra 86.879 mio. kr. i 2012 til 17.293 mio. kr. i 2014. I alt er overskuddet blandt de 26 selskaber faldet 80 pct. i perioden.

Gennemgangen tegner samtidig et billede af, at det især er de mindste og største filmproducenter, der har ondt i indtjeningen, mens de mellemstore producenter klarer sig bedre bl.a. ved at brede forretningen ud til f.eks. tv-produktion.

"Efter nogle år med god indtjening ser vi igen, at filmproducenterne har en vigende indtjening. Blandt de 26 største filmproducenter i Danmark kan hovedparten kun fremvise meget små overskud, mens ca. hver fjerde kommer ud med et underskud," siger partner i Deloitte og ekspert i den kreative industri, Morten Willemar, til Finans.

Forsiden lige nu

Ny formand for Medienævnet

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget et nyt Medienævn, og det betyder nye folk i hovedparten af stolene. Blandt andet formanden er nyudnævnt.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere