MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
POLFOTO_5887547.jpg Foto: Morten Flarup/Polfoto/Arkiv

Rapport: Tv-forbruget stabiliserer sig

DR har undersøgt danskernes tv-forbrug i 2015, og tallene viser kun et marginalt fald. TV 2 udbygger sin førerposistion.

AF

I 2015 så hver dansker over tre år to timer og 52 minutters tv hver dag. Det er et fald på et enkelt minut sammenlignet med 2014, oplyser DR på baggrund af rapporten "Medieudviklingen 2015", som DR Medieforskning offentliggør senere på måneden.

Tv-seningen har været støt faldende de senere år. Det dybeste dyk sås i 2013, hvor der gennemsnitstiden blev skåret med et kvarter fra 3 timer og 15 minutter i 2012 til 3 timer rent i 2013. I 2014 var faldet syv minutter til 2 timer og 53 minutter, mens 2015 altså bød på en opbremsning i faldet.

"Det stabile tidsforbrug dækker over, at der bliver større forskel mellem dem, der ser meget og dem, der ser lidt tv. Forskellen mellem såkaldte høj- og lavfrekvente seere har aldrig været større," skriver medieforskerne Jakob Vikær Hansen og Katrine Green fra DR Medieforskning ifølge DR i rapporten.

TV 2 går frem

Mens den samlede tv-sening falder marginalt, viser rapporten, at der bliver større afstand mellem dem, der ser mest og mindst tv. Ifølge DR bruger den ottendedel, der ser mest tv, dagligt seks timer og syv minutter foran skærmen. Samtidig fortsætter særligt de unge seere med at sive over mod on demand-tjenester.

Ser man på, hvor i medielandskabet danskerne bruger mest tid, så viser tallene fra DR, at TV 2-familien beholder sin førsteplads og kan notere en fremgang på 0,9 procentpoint i seerandel. Fremgangen dækker over plusser til hovedkanalen TV 2, TV 2 News og TV 2 Sport. TV 2 Zulu og TV 2 Charlie taber derimod seereandele.

Der er også fremgang til kanalerne i DR-familien, dog mere beskedent end TV 2. DR går 0,3 procentpoint frem sammenlignet med 2014 og lander på 34 pct. af tv-forbruget. DR's fremgang dækker over tilbagegang for DR Ultra og DR1. Til gengæld går både DR2, DR3 og DR K frem.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her