MediaWatch

DR-formand og tillidsmand advarer mod beskæring

Både formand og fællestillidsmand hos DR mener, at besparelse på 12,5 pct. vil have store konsekvenser for DR's tilbud til danskerne.

Ifølge Politiken har regeringen i et udspil til Dansk Folkeparti lagt op til, at DR beskæres med 12,5 pct. frem til 2022, og at medielicensen omlægges, så public service-indhold fremover bliver finansieret over skatten.

Særligt tankerne om at skære i DR's økonomiske bevilling møder kritik fra både DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, og Henrik Friis Vilmar, der er fællestillidsmand i DR.

Bestyrelsesformanden noterer sig, at de 12,5 pct. er en større besparelse end de 2 pct. årligt, som andre kulturinstitutioner er underlagt.

"DR har altid og vil også fremadrettet løse den opgave, Folketinget definerer. Men jeg vil gerne helt klart sige, at besparelse som den nævnte i størrelsesordenen 12,5 pct. over fire år er ganske omfattende og vil berøre alle dele af DR. Det vil derfor desværre ikke kunne gennemføres uden også at få mærkbare konsekvenser for brugerne," udtaler Michael Christiansen i en meddelelse.

Til Journalisten siger fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar, at han frygter, at en beskæring af den foreslåede størrelsesorden vil gå ud over DR's tilstedeværelse i Danmark.

"Det er en ledelsesopgave at bestemme, hvad DR ikke skal sende. Men jeg frygter, at vi bliver beskåret så meget, at vi vil have svært ved at være til stede i hele landet," siger Henrik Friis Vilmar til Journalisten.

Medie: Regeringen tilbyder DF at skære 12,5 procent af DR

Forsiden lige nu

"Vi har trukket det korteste strå"

Ønsket om nye kræfter og endnu tættere fokus på medieforretningen kostede i går Lasse Bolander formandsposten i Nordjyske Medier. Vemodigt og ærgerligt, men det er ejerens ret at gøre, siger den nu forhenværende formand.

Lasse Bolander stopper som formand for Nordjyske Medier

Den nordjyske aviskoncern går efter en ekstraordinær generalforsamling på jagt efter nye kræfter til bestyrelsen og udskifter både formand og næstformand. Det sker for at fokusere yderligere ind på kerneforretningen, siger formand for ejerselskab.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere