MediaWatch

James Murdoch i spil som mulig topchef i Disney

Sønnen af den britiske mediemogul Rupert Murdoch, der står bag bl.a. Fox, er i spil som potentiel efterfølger til Walt Disneys topchef, der går på pension i 2019.

Britiske James Murdoch er blevet foreslået som efterfølger til Bob Iger, topchef i Walt Disney. Det skriver Financial Times.

James Murdoch, yngste søn af Fox' topchef, Rupert Murdoch, vil sandsynligvis kunne tage en ledende rolle hos Disney, hvis forhandlingerne om Disneys overtagelse af dele af Fox' aktiver går igennem, idet han kan bruge sin viden om Fox-aktiverne og det globale fjernsynsmarked.

Analytiker hos MoffettNathanson Michael Nathanson påpeger, at James Murdoch skal bevise sit værd før en eventuel aftale med Disney.

"Disney er som enhver anden virksomhed, så han skal vise sit værd først. Jeg kunne se ham køre Star, Sky og de internationale virksomheder og på den måde vise sine evner," siger Michael Nathanson ifølge Financial Times.

Disney har endnu ikke besluttet, hvem der skal overtage Bob Igers stilling, når han går på pension i 2019, skriver avisen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

"Vi har trukket det korteste strå"

Ønsket om nye kræfter og endnu tættere fokus på medieforretningen kostede i går Lasse Bolander formandsposten i Nordjyske Medier. Vemodigt og ærgerligt, men det er ejerens ret at gøre, siger den nu forhenværende formand.

Lasse Bolander stopper som formand for Nordjyske Medier

Den nordjyske aviskoncern går efter en ekstraordinær generalforsamling på jagt efter nye kræfter til bestyrelsen og udskifter både formand og næstformand. Det sker for at fokusere yderligere ind på kerneforretningen, siger formand for ejerselskab.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere