MediaWatch

Claus Ladegaard bliver ny direktør for Filminstituttet

Filminstituttets vicedirektør overtager posten som adm. direktør. Han er i forvejen konstitueret i rollen og blev opfordret til at søge stillingen af DFI's bestyrelse, siger formand.

Claus Ladegaard bliver ny adm. direktør for Det Danske Filminstitut (DFI). Det meddeler DFI i en pressemeddelelse.

Claus Ladegaard har siden 2015 været vicedirektør i Det Danske Filminstitut og har efter Henrik Bo Nielsens afgang i sommer været konstitueret som direktør. Den midlertidige rolle veksler han altså nu til en permanent.

Ansættelsen af Claus Ladegaard sker efter, at DFI valgte at genopslå stillingen, fordi det ikke lykkedes at finde den rette kandidat i første forsøg. Til Jyllands-Posten fortalte DFI's bestyrelsesformand, Anders Kronborg, at stillingen blev genopslået, fordi instituttet havde fundet en kandidat, som ikke havde søgt stillingen i første omgang.

Den kandidat viser sig nu at være Claus Ladegaard. Og ifølge DFI var det instituttet, der selv rettede henvendelse til ham.

"Jeg er glad for, at Claus Ladegaard i anden omgang tog imod bestyrelsens opfordring til at søge stillingen som administrerende direktør for Filminstituttet. Han har klare visioner for dansk films udvikling, og hans erfaringer med støttesystemet og med filmbranchen er afgørende i den digitale omstilling, der pågår. Samtidig har bestyrelsen ansat en direktør, der er en tydelig kommunikator, har en åben og tillidsbaseret ledelsesstil og vil kunne styrke samarbejdet internt på Filminstituttet samt i forhold til branchen og det politiske system," udtaler Anders Kronborg i pressemeddelelsen.

"En stor tillidserklæring"

Det er en erfaren mand i Filminstitut-sammenhæng, der nu sætter sig i chefstolen. Claus Ladegaard kom til DFI for mere end ti år siden, hvor han kom til i 2006 som områdedirektør for Produktion & Udvikling og siden 2015 som vicedirektør og direktør for området Filmstøtte. Inden da har han været producer og producent på det daværende Easy Film og desuden arbejdet i en række andre produktionsselskaber og som underviser og konsulent.

Claus Ladegaard kalder det "en stor tillidserklæring" at blive adm. direktør i DFI.

"Filminstituttet er en væsentlig kulturinstitution, og det er en stor tillidserklæring at få lov til at stå i spidsen for organisationen og for den fremsynede og ambitiøse offentlige filmpolitik, som instituttet er sat til at administrere," udtaler Claus Ladegaard i pressemeddelelsen.

"Dansk film indtager en central placering både nationalt og internationalt, og det er en udfordring at fortsætte den udvikling, men det er en opgave, jeg går ind til med stor lyst og med stor tillid til dansk film," udtaler han.

Det Danske Filminstitut står blandt for uddeling af midler fra den licensfinansierede Public Service Pulje.

Claus Ladegaard tiltræder officielt som adm. direktør i DFI 1. januar. Foran venter en hovedopgave, når en ny filmaftale skal forhandles på plads.

Forsiden lige nu

"Vi har trukket det korteste strå"

Ønsket om nye kræfter og endnu tættere fokus på medieforretningen kostede i går Lasse Bolander formandsposten i Nordjyske Medier. Vemodigt og ærgerligt, men det er ejerens ret at gøre, siger den nu forhenværende formand.

Lasse Bolander stopper som formand for Nordjyske Medier

Den nordjyske aviskoncern går efter en ekstraordinær generalforsamling på jagt efter nye kræfter til bestyrelsen og udskifter både formand og næstformand. Det sker for at fokusere yderligere ind på kerneforretningen, siger formand for ejerselskab.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere