MediaWatch

STV skal producere hestevæddeløb

Hestesportens egen organisation overtager fra nytår rettigheder til trav- og galopløb, og transmissioner fra løbene skal produceres af STV.

Fra 1. januar går et nyt tv-produkt med navnet Fast Track i luften. Indholdet bliver galop og trav fra danske hestevæddeløbsbaner, og transmissionerne bliver produceret af STV. Det oplyser Dansk Hestvæddeløb i en pressemeddelelse.

Rettighederne til at vise og videresælge trav- og galopløbene har hidtil tilhørt Danske Spil, men de kommer fra nytår på Dansk Hestevæddeløbs hænder. Organisationen repræsenterer den danske hestevæddeløbsbranche.

Fast Track vil sende fra omkring 230 danske løbsdage, og STV står for produktionen. Løbene, som foregår i både Danmark og Sverige, vil blive sendt på bl.a. Dansk Hestevæddeløbs hjemmeside og hos spiludbydere.

Parterne har valgt det engelske navn til tv-produktet, fordi løbene også skal sendes i udlandet.

"Tv-transmissionerne​ ​skal​ ​ses​ ​i​ ​flere​ ​forskellige​ ​lande,​ ​og​ ​derfor​ ​er​ ​det​ ​en fordel,​ ​at​ ​navnet​ ​klinger​ ​internationalt.​ ​I​ ​det​ ​hele​ ​taget​ ​er​ ​det​ ​vigtigt,​ ​at Fast​ ​Track​ ​sender​ ​tv,​ ​der​ ​tiltrækker​ ​seere​ ​–​ ​og​ ​dermed​ ​spillende​ ​publikum​ ​- i​ ​de​ ​andre​ ​lande​ ​også,​" udtaler Henrik Friss, adm. direktør for Danske Hestevæddeløb, i meddelelsen.

Forsiden lige nu

Venstre er åbne for at lade ugeaviser få del i mediestøtte

Regeringspartiet holder døren åben for at lade lokale ugeaviser få del i mediestøtten og vil øremærke en del af en ny public service-pulje til den lokale dækning, fortæller medieordfører Britt Bager. Hun kan hverken be- eller afkræfte et udspil om besparelse på 12,5 pct. af DR.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere