MediaWatch

Tv-stationer i USA fjerner vært efter påstande om krænkelser

Otte kvinder beskylder Charlie Rose, der er en af USA's mest respekterede tv-journalister, for sexkrænkelser.

Charlie Rose, der er en af USA's mest respekterede tv-journalister, er den seneste fremtrædende person, der anklages for seksuelle krænkelser.

Det har nu betydet, at tv-selskabet PBS er stoppet med at distribuere hans ugentlige interviewprogram "Charlie Rose".

Samtidig har CBS News valgt at fjerne ham fra programmerne "CBS This Morning", hvor Charlie Rose er medvært, og "60 Minutes", hvor han er korrespondent.

Det sker, efter at Washington Post har interviewet otte kvinder, der alle beskylder den 75-årige journalist for seksuelle krænkelser.

De otte kvinder, der alle har haft et arbejdsforhold til Charlie Rose, beskylder ham for at have gramset på dem og været nøgen foran dem. En af kvinderne har fortalt, at Charlie Rose har sagt, at han drømte om at se hende svømme nøgen.

"PBS er chokeret over at høre om disse dybt bekymrende anklager. Vi indstiller omgående distributionen af "Charlie Rose"," lyder det i en pressemeddelelse fra den offentlige tv-distributør.

I en erklæring siger Charlie Rose, at han er "pinligt berørt" og undskylder sin opførsel.

Indrømmer upassende opførsel

En af kvinderne, som står frem i Washington Post, er Reah Bravo, der har været producer for Charlie Rose.

"Han var et seksuelt rovdyr, og jeg var hans offer," siger hun til avisen.

Charlie Rose indrømmer, at han til tider har opført sig upassende.

"Jeg tager ansvaret for det, selv om jeg ikke mener, at alle disse beskyldninger er sande," siger han.

Charlie Roses programmer bliver set i hele USA, hvor PBS distribuerer det til 94 procent af selskabets stationer i hele landet. Selv om Charlie Rose er 75 år og tidligere har haft hjerteproblemer, bliver han beskrevet som en af de travleste tv-personligheder i USA.

Beskyldningerne mod Charlie Rose kommer, efter at flere andre prominente navne i den amerikanske medie- og underholdningsbranche er blevet fældet af tilsvarende beskyldninger.

/ritzau/AP

Forsiden lige nu

Venstre er åbne for at lade ugeaviser få del i mediestøtte

Regeringspartiet holder døren åben for at lade lokale ugeaviser få del i mediestøtten og vil øremærke en del af en ny public service-pulje til den lokale dækning, fortæller medieordfører Britt Bager. Hun kan hverken be- eller afkræfte et udspil om besparelse på 12,5 pct. af DR.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere