MediaWatch

DR henter topvært tilbage fra TV 2 til nyt magasin

Når DR1 efter nytår lancerer et nyt ugentligt kulturmagasin, bliver det med TV 2-vært fra "Go' Morgen Danmark" i spidsen.

Tv-vært Louise Wolff vender tilbage til DR1 for at blive vært på et nyt kulturprogram, som bliver lanceret i begyndelsen af det nye år. Det skriver DR i en pressemeddelse.

Louise Wolff har siden 2015 været vært på konkurrenten TV 2's daglige morgenprogram "Go' Morgen Danmark". Forud for dette har hun bl.a. været vært på DR's "Aftenshowet" samt "Sporløs", og nu skal hun så være med til at sparke gang i en del af DR's styrkelse af kulturområdet.

Det nye kulturmagasin vil have fokus på "en bred vifte af genrer og stofområder inden for kultur, litteratur og musik" med en ambition om at være seernes indgang til kulturen samt fortælle om kulturen, "der hvor den optager danskerne", lyder det i meddelelsen.

"Det er lidt af en drømmeopgave for mig at være med til at løfte Danmarks nye kulturmagasin. Jeg har lavet mentale piruetter, lige siden jeg vidste jobbet var mit. Kultur er på mange måder flødeskummet på vores daglige tilværelse, og jeg er utrolig nysgerrig på, hvad der sker rundt omkring i hele landet. Danskerne fortjener at få et kulturmagasin, som både tager kulturen alvorligt og forholder sig behørigt kritisk til den - og den opgave er jeg ovenud begejstret over at skulle kaste mig over," siger Louise Wolff i meddelelsen.

Programmet er blevet tildelt en sendeplads efter den sene TV-Avisen. Indholdschef på DR, Christian Lindhardt, er glad for ansættelsen, som han mener, kan være med til at gøre smalt kulturindhold bredt appellerenede.

"Vi kunne ikke ønske os en bedre vært end Louise Wolff til at stå i spidsen for vores nye program. Louise er både skarp og kompromisløs og hun er en rutineret vært, der mestrer mange forskellige genrer. Programmets opgave er blandt andet at gøre det smalle kultur bredt appellerende, og Louise er den helt rigtige til at få den opgave til at lykkes," siger han i meddelelsen.

DR's øgede fokus på kulturdækningen blev meddelt i august og munder konkret ud i et nyt bogprogram, som livsstilseksperten Flemming Møldrup bliver vært på, en podcast om bøger på P4 og en portrætserie om store danske forfattere på hovedkanalen DR1, der glider over skærmen i 2018, samt ovenstående nye kulturmagasin på DR1.

Livsstilsekspert bliver vært på DR's nye bogprogram

Forsiden lige nu

Ritzaus Bureau køber Scanpix af Berlingske

Ritzaus Bureau sætter sig på en større del af fotomarkedet med overtagelse af billedbureauet Scanpix fra Berlingske Media. Opkøbet følger forårets overtagelse af Polfoto.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere