MediaWatch

DR vil ændre løn for tekniske freelancere

Udgifterne til de løst ansatte teknikere, der hyres ind til DR's produktioner, skal sænkes ifølge DR's ledelse. Forbund opfordrer freelancerne til at afvise lønnedgang.

DR løber en risiko, især på dramaer som Arvingerne, hvis huset skærer toppen af lønnen til fotografer, lydfolk og andre mener Film- og tv-arbejderforeningen

Efter DR's journalister har sagt ja til at fastfryse lønningerne i to år for at undgå fyringer, varsler DR's ledelse nu også ændrede lønvilkår for lys- og lydfolk, fotografer og klippere, der arbejder freelance for DR, skriver Journalisten.

”Det er et led i opfyldelsen af vores hovedopgave i DR. Vi skal sikre mest mulig public service for licensmidlerne. Derfor skal vi også have fokus på vores lønomkostninger,” siger Nikolas Lyhne Knudsen, økonomidirektør i DR, til Journalisten.

Han uddyber, at der i dag er stor forskel på, hvordan freelancere aflønnes i huset, og at en del af øvelsen er at aflønne freelancerne mere ensartet på tværs i DR.

Det vil samlet set betyde en lønnedgang for de fleste freelancere, når de skal indgå nye kontrakter.

Udsigterne møder modstand fra fællestillidsmand for DJ-medlemmerne i DR, Henrik Friis Vilmar, og fra sekretariatschefen i Film- og tv-arbejderforeningen (FAF), Rene Høyer Jørgensen. De opfordrer de cirka 500 tekniske freelancere, der årligt hyres af DR, til at stå sammen om et nej til at gå ned i løn.

Hvis DR skærer toppen af lønnen, vil huset blive ramt på kvaliteten, mener Rene Høyer Jørgensen.

”DR er meget afhængige af at få de dygtigste fotografer især til fiktion, og de dygtigste teknikere til at styre store kraner ved X-Factor osv. Det er der ikke ret mange, der kan. De folk får høje lønninger. De dygtigste tv-fotografer er mange gange selvstændige og tager 4-500 kr. i timen. Det synes DR er for meget. Men sådan er det, hvis de vil have a-kæden ind. Hvis DR ikke vil betale markedsprisen, så må de nøjes med de næstbedste,” siger Rene Høyer Jørgensen.

Forsiden lige nu

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere