MediaWatch

Regionale tv-nyheder får plads på TV 2 Play

TV 2 åbner streamingvinduet for de regionale nyheder fra TV 2-regionerne, der fremover vil kunne ses gratis på TV 2 Play.

De regionale nyhedsudsendelser fra TV 2-regionerne får udvidet distributionen. TV 2 Play udvider menuen af nyhedsudsendelser på streamingtjenesten med hovedudsendelserne fra de otte TV 2-regioner, der normalt ligger i et vindue kl. 19.30 på TV 2's hovedkanal og flow-tv.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

I modsætning til resten af indholdet på TV 2 Play vil det ikke kræve noget abonnement at se de regionale nyheder på Play.

"TV 2-Regionerne er en vigtig del af TV 2's DNA, og vi er glade for, at vi med udsendelserne fra de otte TV 2-Regioner igen kan udvide vores omfattende nyheds- og aktualitetstilbud på TV 2 Play – f.eks. med den aktuelle og mangfoldige dækning af kommunal- og regionsrådsvalget," siger kanalchef for TV 2 Play, Sune Roland Jensen til TV 2.

Udsendelserne, der også kan ses online på de enkelte regionalstationers websites, vil være tilgængelige samme aften, de er sendt kl. 19.30, og have en levetid på 30 dage på TV 2 Play. TV 2-Regionernes ordførende direktør ser frem til den bredere distribution.

"På TV 2-Regionerne er vi glade for, at vores udsendelser nu også kan ses på TV 2 Play. Vi vil gerne have vores indhold spredt ud så mange steder som muligt, så seerne kan tilgå det lige dér, hvor de er - og der er mange brugere på TV 2 Play," siger Betina Bendix, der er ordførende direktør for TV 2-Regionerne og direktør for TV Syd.

TV 2 meldte i januar ud, at TV 2 Play i løbet af 2016 havde rundet 300.000 abonnenter.

Forsiden lige nu

Ritzaus Bureau køber Scanpix af Berlingske

Ritzaus Bureau sætter sig på en større del af fotomarkedet med overtagelse af billedbureauet Scanpix fra Berlingske Media. Opkøbet følger forårets overtagelse af Polfoto.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere