MediaWatch

Bog: Schlüter fastholder uskyld men erkender ledelsessvigt

Johan Schlüter erkender, at han på enkelte punkter ledelsesmæssigt har svigtet i sagen om påstået svindel med Copydan-midler, skriver han i erindringsbog.

Til januar skal sagen om påstået svindel for over 200 mio. kr. med Copydan-penge for retten. På anklagebænken sidder de tre tidligere partnere i det kollapsede Johan Schlüter Advokatfirma. De er tiltalt for at have begået mandatsvig og skyldnersvig for over 200 millioner kr. med Copydan-penge.

To af de tre partnere Johan Schlüter og Lars Halgreen har udpeget den tredje partner, Susanne Fryland, som syndebuk. Bagmandspolitiet valgte dog i juni at rejse tiltale mod alle tre partnere.

I en ny erindringsbog fastholder Johan Schlüter dog sin uskyld, men erkender, at han begik ledelsesmæssigt svigt, skriver Berlingske Business.

»...og det kun fordi Lars og jeg som de ansvarlige ikke havde kunnet styre JSA (Johan Schlüter Advokatfirma, red.) ordentligt ved at være opmærksomme på svagheder i det økonomiske fundament og forstå Susannes retsstridige handlinger, der førte til tabet af JSAs største klienter og JSAs konkurs i oktober 2015. Lars’ og min største fejl var at lade Susanne operere alene i forbindelse med udarbejdelsen af JSAs årsregnskaber," skriver Johan Schlüter i bogen "Højt at flyve".

Susanne Fryland ønsker ikke at kommentere beskyldningerne over for Berlingske med henvisning til den forestående retssag, og Johan Schlüter ønsker ikke at uddybe dem.

De tre advokater nægter sig skyldige, har de tre tiltaltes forsvarsadvokater tidligere sagt til Berlingske.

Forsiden lige nu

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere