MediaWatch

Tidligere Café Hack-vært er tilbage i radioen

Den tidligere vært på DR's populære radioprogram Café Hack er nu tilbage i FM-radio efter kun at have været tilgængelig på Yousees platforme. Det sker efter en aftale med Jysk Fynske Medier.

Lyttere i dele af Jylland samt Fyn kan igen få glæde af den populære radiovært Søren Dahl ved at tænde for radioen. Det skriver Ekstra Bladet. For den tidligere DR-profil, der igennem 14 år stod i spidsen for P4-programmet Café Hack, har indgået en aftale med Classic FM, der ejes af Jysk Fynske Medier.

"Vi vil gerne være en del af det helt store fællesskab, og vil gerne prøve FM-båndet af igen. Vi vil jo gerne være hele Danmarks radio, og det er måske pudsigt nok lidt nemmere, når man ikke er på DR. Det er enormt dejligt at mærke lytterne igen, og der er altid en ny dør, der åbner sig, når en gammel lukker," siger Søren Dahl til Ekstra Bladet.

Classic FM bliver en del af det samarbejde, som Søren Dahl med Kristian Borregaard via SK Productions har med Yousee, som fortsætter med at bringe programmet Dahl på Hack via dets infokanal samt musikappen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Classic FM.

DR lukkede Café Hack, efter Radio 24syv i foråret kunne afsløre, at SK Productions havde modtaget mindst en million kr. i betaling fra de lokationer, hvor der var blevet sent live i løbet af nogle sommerturneer. Det var i strid med DR's regler.

SK Productions har efterfølgende sagsøgt DR. Søren Dahl bekræfter over for Ekstra Bladet, at sagen er verserende.

Nævn: Café Hack-betalinger var i strid med loven

Yousee kritiseres for hyring af tidligere Café Hack-vært

Tidligere Café Hack-vært laver nyt program hos Yousee

Forsiden lige nu

TV-chefer: #MeToo-debatten er vigtig - men ikke et problem hos os

Der er bred enighed om, at debatten om seksuelle krænkelser og chikane på landets mediearbejdspladser gør indtryk og rejser problematikker i branchen, der skal tages hånd om. Men de færreste mediechefer, MediaWatch har hørt fra, mener, der er et problem på deres arbejdsplads.

Test din MediaIQ

Har du fulgt ordentligt med i mediebranchen i den seneste uge? Ellers har du chancen for at blive opdateret og testet her - og vinde en iPad.

Seneste Radio

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere