MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE

Seks ud af ti ved ikke om de er klar til nyt DAB-signal

Når DAB-signalet lukker, og lyttere skal over på DAB+, vil mange radioer blive ubrugelige.

/ritzau/

Godt halvdelen ved godt, at radioformatet DAB lukker og slukker. Men seks ud af ti aner ikke, om de er klar til erstatningen DAB+. Det viser en undersøgelse fra Epinion baseret på 1058 interview.

Hvert andet hjem har en DAB-radio, og antallet af ejere af DAB-radio passer nogenlunde med antallet, der ved, at formatet snart dør. I stedet kommer DAB+.

Her rækker radioejernes kontrol over situationen. For seks ud af ti ved ikke, om deres radio vil afgive lyd, når den skal modtage DAB+. Og yderligere 15 procent har allerede konstateret, at det ikke er muligt.

Tobias Enné, der er talsmand for kampagnesekretariatet Mere Radio, fortæller, at radioejere allerede nu kan teste, om deres radio kan modtage DAB+.

- Hvis du har en DAB-radio derhjemme, kan du allerede nu tjekke, om det er en DAB+ model eller en af de gamle udgiver, du har stående. Mange radioer har et DAB+ mærke på forsiden eller i bunden, siger han.

- Og kan du ikke finde sådan et mærke, er en anden mulighed at lave en autotuning af kanalerne på din radio og så tjekke, om du kan høre en eller flere af P4s regionale kanaler på radioen.

/ritzau/

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her