MediaWatch

DR sætter ny radio-app i søen

I samarbejde med norske NRK har DR udviklet en ny app til DR Radio, der blandt andet skal byde på flere programmer, der er produceret specielt til on demand-lytning.

DR's radiochef, Gustav Lützhøft.

DR's radiolyttere kan fra i dag fornøje sig med en ny radio-app. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"Ligesom vi streamer tv-programmer tidsforskudt i stor stil, er der flere og flere, der lytter til radio, når de vil, og hvor de vil. I den nye app stimulerer og understøtter vi i endnu højere grad den tidsforskudte lytning med nye funktioner, der imødekommer brugernes behov. Derudover kan man selvfølgelig høre DR's otte radiokanaler live på appen," udtaler Gustav Lützhøft, radiochef hos DR, i pressemeddelelsen.

Appen vil bl.a. præsentere brugerne for forslag til radioprogrammer, ligesom DR's "voksende" antal produktioner, produceret specielt til tidsforskudt lytning også kommer på menuen.

"Der er en analogi til bladkiosken, hvor man egentlig kommer ned efter dagens avis, men lige lader sig inspirere og tager et magasin med. Hvis man eksempelvis altid lytter til P1, så kan man i den nye radio-app også falde over et program fra eksempelvis P8 Jazz. Det er nemlig vores ambition at præsentere bredden i DR's radiotilbud langt bedre, end vi har gjort tidligere. Vi vil inspirere lytterne til at høre nye spændende programmer. Programmer, de ikke ville møde på den sædvanlige kanal på køkkenradioen," siger Gustav Lützhøft.

DR har udviklet appen i samarbejde med norske NRK. Parterne udvikler videre i den kommende tid, og radio-appen vil derfor løbende bliver tilføjet flere funktioner.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Information nedlægger stillinger i sparerunde, Børsen har langt om længe landet ny overenskomst, og MediaWatch har skudt gang i en serie om en række store danske annoncører. Kom med på rundtur i ugen i mediebranchen.

Seneste Radio

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere