MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
119243885.jpg esper Termansen, lytternes og seernes redaktør hos DR.

DR beklager værters brug af euforiserende stoffer

Det førte til klager, at to P1-værter røg pot og spiste svampe under radioudsendelse. Programmet er nu fjernet, efter lytternes og seernes redaktør gik ind i sagen med opbakning fra DR's generaldirektør.

AF

Det tiende og sidste program af P1-serien "Operation Menneskejagt" er blevet fjernet fra DR efter klage over, at programmets værter, antropologerne Rane Willerslev og Morten Nielsen, ryger pot og indtager svampe i udsendelsen. Det skriver Berlingske.

De to videnskabsmænd indtog de euforiserende stoffer for at dykke ned i sandheden om mennesket, mens de var skæve i radio-programmet, der blev sendt den 29. december 2016. Udsendelsen fik en lytter til at klage. Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør hos DR, bakker op om klagen.

"Navnlig er det kritisabelt, at DR ikke på nogen måde inddrager de farlige og negative virkninger ved såvel euforiserende svampe som cannabis (pot), men i stedet dvæler programmet i lange passager ved, hvordan selve indtagelsen kan finde sted, og dermed kan det opfattes som at være handlingsanvisende," skriver han på dr.dk.

Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR, har tiltrådt konklusionen. Programmet er nu fjernet fra alle DR-sites og vil ikke blive genudsendt. Samtidig har Louise Witt-Hansen, redaktør på "Operation Menneskejagt", bragt en beklagelse på dr.dk.

DR trækker satirevideo om Støjberg tilbage

DR-vagthund opfordrer til flere skriftlige kildeaftaler

Seerredaktør: DR bør rette flere fejl på dr.dk

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her