MediaWatch Logo Top
Log ind
ANNONCE
125880160.jpg Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR trækker satirevideo om Støjberg tilbage

Radiokanalen P3 slettede en satirevideo om ministerens integrationskage tre timer efter, den var lagt på Facebook. Den fik ikke de ønskede kommentarer, lyder begrundelsen.

AF

P3 trak onsdag eftermiddag en satirisk video tilbage, der gjorde grin med integrationsminister Inger Støjberg (V), efter hun fejrede regeringens 50 flygtningestramninger med en kage. Det skriver Radio24syv.

Videoen fik kun tre timer på radiokanalens Facebookside, inden den blev slettet, fordi reaktionerne på Facebook ikke var som ønskede, fortæller Jonas Delfs, digital redaktør for P3, til Radio24syv.

"Der var ganske få, der citerede jokes fra vores satirevideo i kommentarfeltet, mens resten handlede om, at Inger Støjberg var et fjols eller ikke var et fjols. Vi havde gerne set, at det handlede mere om vores take på historien, men det gjorde det ikke," siger Jonas Delfs til radiokanalen.

Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus kalder det amatøragtigt, at P3 har slettet videoen, fordi den gav andre reaktioner end håbet. Jonas Delfs afviser ikke, at P3 i fremtiden vil slette satirevideoer, hvis kommentarerne går mod forventning, skriver Radio24syv.

Modtag nyhedsbrev fra MediaWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på MediaWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her