MediaWatch

Tidligere DR-chefer: DR står med møgsag om aflyst julekalender

Lisbeth Knudsen og Jørgen Ramskov, begge tidligere chefer i DR, mener, at aflysningen af julekalender på P1 dagen før premieren er en dårlig sag for DR.

Lytterne af P1 Morgen skulle efter planen have hørt julekalenderen "Jul i republikken" i løbet af december, men sådan gik det ikke, efter DR dagen før premieren hev produktionen ud af sendefladen. Programmet levede ikke op til DR's standarder, lød forklaringen.

Forløbet møder ikke just ros hverken hos Lisbeth Knudsen, direktør og chefredaktør for Mandag Morgen og tidl. nyhedsdirektør i DR eller Jørgen Ramskov, direktør og chefredaktør for Radio24syv, der også har været tv-direktør i DR, skriver Berlingske.

Ifølge Jørgen Ramskov er der to mulige forklaringer på den aflyste serie, og de er begge "lige katastrofale", mener han.

"Enten har man bøjet sig for et imaginært politisk pres. Eller også er arbejdsgangene i DR så håbløst bureaukratiske, at ingen ved, hvad hinanden laver. Uanset hvad er det katastrofalt, hvis det i sidste ende er kulturdirektøren, der skal se tingene igennem for at afgøre, om de skal sendes. Så får DR i hvert fald vanskeligt ved at opfylde sendeplanen," siger Jørgen Ramskov til Berlingske.

I det fiktive univers i "Jul i republikken" er monarkiet afskaffet, og kongefamilien er i stedet blevet installeret i et socialt boligbyggeri på Amager. Desuden er Johanne Schmidt-Nielsen, medlem af Folketinget for Enhedslisten, blevet valgt til præsident, og Georg Metz, tidligere chefredaktør på Information, er speaker i den satiriske serie.

Julekalenderens instruktør, Lotte Svendsen, sagde i går til Ekstra Bladet, at hun havde fået at vide, at DR ikke kunne tillade to "så venstreorienterede kræfter i samme program". Direktør i DR Kultur, Tine Smedegaard Andersen, afviste ved samme lejlighed, at det er baggrunden for, at "Jul i republikken" er blevet droppet.

Forsiden lige nu

"Vi har trukket det korteste strå"

Ønsket om nye kræfter og endnu tættere fokus på medieforretningen kostede i går Lasse Bolander formandsposten i Nordjyske Medier. Vemodigt og ærgerligt, men det er ejerens ret at gøre, siger den nu forhenværende formand.

Lasse Bolander stopper som formand for Nordjyske Medier

Den nordjyske aviskoncern går efter en ekstraordinær generalforsamling på jagt efter nye kræfter til bestyrelsen og udskifter både formand og næstformand. Det sker for at fokusere yderligere ind på kerneforretningen, siger formand for ejerselskab.

Seneste Radio

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere